STARTFORUDSÆTNINGER PÅ SVØMMEHOLD FOR BØRN
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit barn passer godt ind niveaumæssigt på et hold, kan du få svar her.
Hold for de alleryngste
For at starte på Gubbi, Minihaletudse, Haletudse med forældre er der ingen startforudsætninger. Der er dog følgende forhold at være opmærksom på:
- Gubbisvømning er med forældre i vandet. Der undervises på lavt land (60 cm) i Lyngby Svømmehal og i bassin, hvor man kan stå op som voksen i Baune. Alderen er 2-6 måneder, 6-12 måneder og 1-2 år dvs. ca. til og med 2 år og 10 måneder eller til man er klar til at være på Minihaletudse. Der undervises kun i ekstra opvarmet vand.
- Minihaletudsesvømning er for de børn, der er 3 år eller næsten 3 år til og med ca. 4 år. Børnene er alene i vandet (60 cm dybt og ekstra opvarmet) og skal derfor være i stand til at slippe en evt. forælder og kunne lytte til, hvad træneren siger. Det sker i Lyngby Svømmehal.
- Haletudse med forældre er for de ca. 3-5 årige, som bedst kan være med en forælder eller anden ledsager i bassinet. Der undervises i alle haller. Det er kun i Baune, at bassinet er ekstra opvarmet, ellers er det i 27 grader varmt vand. En tætsiddende våddragt kan gavne, hvis barnet har svært ved at holde varmen.
Øvrige børn- og ungehold
For at starte på Haletudsehold skal du gerne kunne:
- Lytte godt efter, når der gives beskeder
- Være i bassinet uden at have en forælder eller anden ledsager med
For at starte på Bæverhold skal du gerne kunne:
- Flyde på ryggen og maven
- Holde hovedet under vandet, og tælle højt til 5, i et stille og roligt tempo
- Svømme 5m på ryggen med benspark.
For at starte på Pingvinhold skal du gerne kunne:
- Svømme i hele bassinet - både på dybt og lavt vand og være tryg ved det
- Har du et godt benspark (strakte ben og fodled) både når du svømmer på maven og ryggen
- Kan du svømme genkendelig crawl og rygcrawl uden hjælpemidler minimum 10 meter
For at starte på Sælhold skal du gerne kunne:
- Svømme 50 meter crawl med vejrtrækning til siden
- Svømme teknisk godt rygcrawl
- Lave hovedspring
- Lave flyben (butterfly benspark/delfinben)
- Lave forlæns og baglæns kolbøtte
For at starte på Søløve skal du gerne kunne:
- Svømme i hele bassinet – både på dybt og lavt vand og være tryg ved det.
- Ønske at gå på et vandaktivitetshold orienteret rundt leg og sjov for børn i modsætning til traditionel svømmeundervisning. Svømmer vil stadig udvikle sig svømmeteknisk men det vil foregå gennem lege og sjove aktiviteter. Eksempler på aktiviteter er vandpolo, forhindringsbane, dykning, livredning, lege etc.
For at starte på Delfinhold skal du gerne kunne
- Svømme 50 meter crawl med vejrtrækning til siden
- Svømme teknisk godt rygcrawl
- Lave hovedspring
- Lave flyben (butterfly benspark/delfinben)
- Lave forlæns og baglæns kolbøtte
For at starte på Marsvinhold skal du gerne kunne:
- Svømme crawl med vejrtrækning til siden minimum 100 meter
- Svømme teknisk god rygcrawl 100 meter
- Lave brystsvømningsbenspark og brystsvømningsarmtag
- Svømme butterfly (fly) 10 meter uden vejrtrækning eller har kendskab til flybenspark og flyarmtag (separat)
- Lave teknisk gode crawlvendinger og hovedspring
For at kunne starte på Junior Swim I (tidligere Haj hold) skal du gerne kunne:
- Være teknisk velfunderet i alle 4 stilarter og have kendskab til medley
- Svømme crawl med vejrtrækning til siden minimum 200 meter
- Hovedspring/startspring og vendinger
- Dykke 10 meter horisontalt
- Svømme 1.000 meter uden uden pause eller som et program i løbet af en time
Junior Swim I tilbydes både som et single hold med en træning om ugen, eller flex hold med træning 3 gange om ugen.
For at kunne starte på Junior Swim II (tidligere Spækhugger hold) skal du kunne:
- Dykke 15 meter horisontalt
- Svømme 1.000 meter med god teknik
- Udføre svømmevendingerne med god teknik
- Svømme 100 meter medley med god teknik
- Have kontrol over teknik og fart i svømningen
Junior Swim II tilbydes både som et single hold med en træning om ugen, eller flex hold med træning 3 gange om ugen.
For at kunne starte på Junior Aquatics I (tidligere Søløve Hold) skal du gerne kunne:
- Svømme 100 meter uden pause
- Lave hovedspring
- Dykke 10 meter horisontalt
- Have kendskab til de 4 stilarter
Ønske at gå på et vandaktivitetshold orienteret rundt leg og sjov for unge i modsætning til traditionel svømmeundervisning.
For at kunne starte på Junior Aquatics II (tidligere Vild i Vand hold) skal du gerne kunne:
- Svømme 1.000 meter uden pause eller som et program i løbet af en time
- Dykke 15 meter horisontalt
- Holdet undervises to gange om ugen med dryland en gang om ugen
Ønske at gå på et vandaktivitetshold orienteret rundt leg og sjov for ungdom i modsætning til traditionel svømmeundervisning.
For at starte på Junior Rescue skal du gerne kunne:
- Svømme 1.000 meter
- Dykke til 2 meter vertikalt og 10 meter horisontalt
- Være velfunderet i de 4 stilarter
- Holdet undervises to gange om ugen med dryland en gang om ugen.