Der er mange måder sponsorer kan støtte svømmerne og klubben på.

Som noget nyt har flere svømmere og enkelte forældre ved Copenhagen Maraton indtjent penge som ”du skal løbe den vej” vejleder for de mange tusinde løbere, som i pinsen fik meget ømme fødder på københavns asfalt.

Lørdag 12/6 var der mulighed for atter at indtjene sponsorpenge – denne gang som hjælper ved et væskedepot på Øresundsbroen i forbindelse med Broløbet – en halvmaraton fra Kastrup til Malmø. Ingen svømmere takkede dog ’ja’ til tilbuddet, og fra forældregruppen havde kun Gitte og Steffen Klint lyst til at få frisk luft i store mængder på Peberholmen.

Opgaven var ganske enkel – sørg for at 30.000 løbere får en tår at drikke, efter de har løbet godt 4 km i tunnelen under Øresund. Vi var heldigvis ikke alene om opgaven. kl. 12 mødtes vi med svømmere og forældre fra Gladsaxe, Sigma og Søllerød ved Gladsaxe svømmehal, hvorfra en bus kørte os ud til Peberholmen, den kunstige ø i Øresund, som ellers er forbudt land for alle, bortset fra skrigende måger og susende biler.



Vi blev sat at midt på øen ved helikopterlandingspladsen v. 13 tiden og måtte gå et par km. tilbage mod Danmark, for at opbygge væskedepotet tæt ved tunnelrøret. Hele den nordlige del af broen var spærret af til løberne, som løb i nødsporet og yderste vejbane, inderbanen var reserveret til nødkørsel. Den sydlige del af broen havde dobbeltrettet trafik. Hurtigt efter vores ankomst trillede lastbiler fra Sverige os i møde med borde og paller med 20.000 flasker vand med lime/citron smag + tre beholdere med i alt 2400 liter postevand.
Efter at bordene var sat op i blæst og regn (vi misundte ikke løberne) surret sammen med strips, gik vi i gang med at skrue lågene af alle flaskerne. Arrangørerne fortale, at der var rigeligt med vand, da det ikke er alle løberne, der efter 4 km ønsker vand – især ikke førerfeltet.



20.000 låg senere kunne vi kigge på uret og konstatere, at vi havde pause en god time inden starten ville gå kl. 16 i Kastrup – tid til de medbragte sandwich som blev nydt i sol og blæst – stilhed før stormen! En underlig fornemmelse at vide 30.000 menneske er på vej mod dig.



Kl. 16.14 kom den første løber op af dybet, han tog ikke imod vores læskende tilbud, straks derefter flere løbere – de ville gerne have vand og PLUDSELIG, en hel provinsby kom farende, pustende og stønnende …… vi rakte vand frem og de fleste sagde taknemmeligt TAK – mange tog flere flasker, med det resultat at der blev udsolgt, inden de sidste løbere havde passeret depotet. Godt vi havde 2400 liter postevand i reserve. Den snævre og varme tunnel krævede sit af løberne og en enkelt fik det så dårligt, at han blev transporteret væk i en ambulance.



40 minutter efter den første løber var det slut – og det var tid til at rydde op. Kors hvor så der ud. Flasker og emballage flød over det hele, men det var vores opgave at efterlade området, som det så ud, da vi ankom. Peberholmen er et beskyttet og følsomt naturområde, så bevæbnet med store affaldssække fik vi ryddet det hele væk, inkl. cigaretpakker smidt ud af bilerne på motorvejen.





Logistisk kunne vi først begynde hjemturen via Sverige kl. 19.40, så i stedet for straks at hoppe ind i bussen og vente på ok til at returnere, valgte vi at ’Take a walk on the wild side’ = gik fra Peberholmen hele vejen op til det højeste punkt på højbroen. Jeg skal hilse at sige, at 70 meter over havoverfladen i vindstyrke 15, der blæser det, som vi aldrig havde oplevet før. Heldigvis havde vi rygvind og det må løberne også have været meget glade for.



Bussen var kørt i forvejen og ventede meget passende på os lige dér, hvor vi ikke orkede at gå længere. Otte timer efter afgang var vi tilbage i Gladsaxe; trætte og vindblæste, men en god oplevelse rigere.

/Steffen Klint